Gøen
Selvom han ikke kunne se noget, sværgede Otis på, at han kunne høre noget. Først var det vagt, men det blev stadig højere. Han drejede hovedet i vinden for at lytte bedre, og så slog det klik. Det var hunde, der gøede, og de kom tættere på. Han udstødte et lettelsens suk.
Page 21 of 50
